Dansk    English

Nyheder

Du finder varm øl med flødeskum i din lokale specialhandel, vinbutik eller måske blomsterhandler.

Ultrapres får en lillebror

Vi har nu også varm øl i en mindre flaske - velegnet til gave. Ultrapres findes fremover både i 35 cl og 70 cl. Tag godt imod den nye i familien

Juli 2013


Varm øl på Smukfest

Så er der varm øl med flødeskum på Smukfest 2010.
Besøg Alperosen og få varm øl med flødeskum - Ultrapres.

Maj 2010


Københavnske Øldage 2010

Endnu en veloverstået ølfestival i vores hovedstad. Tak til Danske Ølentusiaster for en god festival med 13.000 besøgende. Tak for de mange der kom forbi vores stand og smagte varm øl med flødeskum. Nu i original version Ultrapres og den eksklusive ChouffeCoffee

Marts 2010


Ølfestival i Esbjerg

Kom til ølfestival i Esbjerg og oplev varm øl med flødeskum - Ultrapres. Udpluk fra www.ale.dk: "Ølfestivalen foregår i Musikhuset, der ligger centralt i Esbjerg nær banegård og havn (for vore britiske venner), og som danner de bedste rammer for Jyske Øldage 2009 Ølfestivalens gæster får lejlighed til at smage et stort og varieret udbud af øl - heriblandt adskillige nyheder på det danske marked. Bryggerier, importører, håndbryggere m.fl. vil præsentere det ypperste de formår indenfor øllets verden. Formålet med festivalen er, at præsentere øl som en alsidig oplevelse af høj kvalitet. Det vil vi gøre ved at give ølentusiaster og andre nysgerrige, der vil udfordre øllets mangfoldighed, lejlighed til at prøve spændvidden i de danske bryggeriers udbud af øl og at prøve sjældne øltyper fra danske og udenlandske bryggerier"

September 2008


Ølfestival i Esbjerg er overstået

Så er Jyske Øldage 2009 i Esbjerg godt overstået. Vores nye produkt Elixir d´Amour blev godt modtaget i Esbjerg. Mange kombinationer blev forsøgt, hvor den blev blandet med forskellige sager. Smagte godt med: øllen Ultramour - varm chokolade - cider - champagne - nogle typer stout - nogle typer pilsner Smagte ikke godt med: andre typer stout - Ultrapres. Vores medhjælp fredag blev fløjet ind med privatfly. Er det værd at gøre, skal det gøres ordentligt! Vores medhjælp lørdag blev desværre væk, og vi havde ikke et telefonnummer. En skam, for det havde vi set frem til. Gad vide om vi nogensinde finder ud af hvorfor?

September 2008


Kolding Storcenter - prøvesmagning

Kom og smag varm øl med flødeskum i Kolding Storcenter. Vinspecialisten har sat en bod op foran Bilka fredag 2. oktober fra kl. 17.00

September 2008


Skanderborg Festival

I år var vi på Skanderborg Festival, hvor den varme øl blev solgt i Alperosen til stor glæde for mange. Vi siger tak til festivallen for nogle gode dage, og tak til Anden for hans reference under hans show til varm øl med flødeskum

September 2007


Forberedelserne til Københavnske Øldage er begyndt

Så er planlægningen af Københavnske Øldage på TAP1 begyndt. Vi ser frem til starten af maj, hvor vi endnu en gang tager med til Danske Ølentusiasters årlige ølfest i Valby.

September 2007


European Beer Festival

En stor succes. Mere end 21.000 mennesker deltog i European Beer Festival i Valby, i det velkendte og snart nedlagte bryggeri i byen.

De fleste udstillere havde godt travlt, og det havde mybeer også, hvor 8 bartendere arbejdede hårdt hele weekenden med at servere knap 10.000 varme øl.

Tak til Jakob, Thomas, Mads, Jonas, Anne, Torben, Frank og Steffen.

Med lidt flid, fedt og snyd kommer den også snart til Finland, England, Canada, Norge og et par andre lande, da European Beer Festival levede op til navnet til fulde. Mange tak til Danske Ölentusiaster, og specialt Marttin Stuart Nielsen.

Husk at melde jer ind i gruppen "mybeer ApS" på Facebook.

Maj 2007


#1 til ølfestival i Århus

Så er festivalen i Århus veloverstået. Det var en hård festival for staklerne bag baren, mest fordi der blev holdt en gevaldig efterfest lørdag nat :-)

I år prøvede vi nye ting af:

1) Elixir d´Amour, et destillat på 20% af kærlighedsøllen Ultramour
2) Øl-is af Ultramour, Elixir d´Amour og flormelis
3) Øl-is af Ultrapres, Ultradelice, fløde, pasteuriseret æggeblomme og mørk hakket chokolade

Særlig 1 og 3 var en succes. Nummer 1 kan derfor inden længe købes i butikkerne landet over. Se efter en rødlig flaske i samme design som Ultrapres. Nummer 3 kan snart opleves på udvalgte cafeer, eller laves derhjemme. Tag noget Ultrapres og bland det med vanilieis - evt. tilsat mørk chokolade og/eller tiramisu.

Alt i alt fik vi igen samlet flest poletter sammen blandt alle udstillerne.

Maj 2007


mybeer · Fabersvej 56 · 8900 Randers · tlf. 3156 9000 · info@mybeer.dk